BELINA – Hal 16s første fælles laugsbåd

Forhistorien om BELINA

– fortalt af Jytte og Peter McNair, der har skænket Bellina som dåbsgave til Maritimt Værksted Hal 16.

Politikens Ship-Ohøj

Jeg foreslog mine døtre at give ham et lørdags-abonnement til Politikken, så han fik weekendens Ship-Ohøj med annoncerne over både til salg. Hver lørdag sad han og bladrede – ”den vil jeg gerne have!”, ”den der vil jeg rigtig gerne have!”, og så videre, og så videre, men ingen af dem var alligevel det helt rigtige. Så en lørdag, mens han bladrede, kom det sædvanlig udsagn igen adskillige gange, ”den vil jeg gerne have!”, indtil han bladrede en sidste gang, og der blev fuldstændigt stille.

Han ringede med det samme. Det var en ældre mand, Eiler, der var nødt til at sælge sin træbåd, fordi sønnen havde brug for lidt penge i forbindelse med hans skilsmisse. Vi tog derned og snakkede med ham. Han havde selv bygget den på skabeloner, som var blevet sat af træskibsværftet i Rødby Havn. Eiler havde selv været ude i skoven og udvalgt hvert eneste lærketræ. Den hed Bådsmanden, var hvidmalet med gråt dæk, og havde en mastesokkel, hvor masten kunne lægges ned. Inden vi kørte derfra, var den vores.

Vi brugte hele sommeren på at sætte Bådsmanden i rigtig pænt stand og var selvfølgelig ude at sejle med den adskillige gange, inden den blev sat på land ved Yachtklubben i Furesø i slutningen af oktober. Den 3. december 1999 kom den første rigtige orkan i nyere tid. Næste morgen tog Peter ned for at besigtige båden og se om presenningen stadig sad ordentligt. Han ringede hjem og sagde forbløffende roligt, at Bådsmanden var kommet til skade ved et væltet træ. Jeg skulle så selvfølgelig også ned for at se det. Bådsmanden var flækket på langs som en røget sild af et stort bøgetræ, der var væltet i stormen; spanterne i den ene side var knækket fra en ende af. Bortset fra Bådsmanden var der kun sket skade på et par små joller, der lå ved siden af. Alle græd og sagde, at der lå Furesøens smukkeste skib.

Peter undersøgte på en række skibsværfter, hvad det ville koste at få båden sat i stand igen: minimum et pænt stykke over 100.000,- kr. Det tog os et par måneder at få os taget sammen til at ringe til Eiler og fortælle ham historien. Han tog det forbløffende roligt og fortalte, at så vidt han vidste, lå der en tvilling i Rødby Havn på træskibsværftet. Han formidlede kontakt med havnen og tog med os derned.

Kragejollen Bellina

Hvor var hun smuk! Et svendestykke, olieret, lærk på eg. Hun havde stået i en hal i tre år, fordi ingen ville købe hende. Hun havde kun været ude på prøvesejlads én enkelt gang og var endnu ikke navngivet. Vi købte hende på stedet og gav resterne af Bådsmanden med i handelen.
Peter’s forældre havde, da han var barn, i mange år i Taarbæk Havn et 43 fod stort 20 tons tungt sejlskib i træ, kaldet Bellona efter krigsgudinden med dette navn. Hvad var så mere naturligt end at kalde den lille nye for Bellina (”belle” for ”smuk”, og ”…ina” for ”den lille” –den lille smukke). Den dag, Bellina ankom med fragtmand, var vores amerikanske veninde, Lynnclaire Dennis, netop kommet på besøg, og hvad var mere naturligt end at lade hende døbe Bellina, og det skete den 1. maj 2000.

Opmålt af konservator Christian Nielsen

Bådsmanden og Bellina er bygget efter tegninger opmålt i 1946 af konservator Christian Nielsen, Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg, opmåling nr 8 ”Kragejolle til Toldvæsenet, bygget i Guldborg ca. 1880” af bådebygger Mortensen til Bandholm Tolddistrikt.

Bellina er 20 fod 3 tommer lang (6,36 m), 7 fod 3 tommer bred (2,28 m) og har en dybgang til vandlinien på 2 fod 6 tommer (0,78 m). Hun er rigget med sprydstagesejl (storsejl), fok (forsejl) og klyver (forsejl). Lejlighedsvist har hun også kunnet sætte et spidst topsejl. Som toldkrydser er Bellina tegnet til at sejle hurtigt, og selv uden fuldsejlføring er hun hurtig selv i en let brise. Hun glider gennem vandet uden at efterlade nævneværdigt kølvand.

I Vejlesø er der mink. Naboerne har alle på skift været generet af den og dens efterladenskaber i form af fiske- og skaldyrs-affald i deres respektive både. Vi klarede frisag i mange år ved at fortøje Bellina til en bøje, så hun lå et stykke fra bådebroen. Men, én sommer havde minken fundet vej. To år efter havde vi råd præcis der, hvor vores blinde passager havde opholdt sig og efterladt skraldet. Bådebygger Christen Barfod (Frederiksdal Bådebyggeri) skiftede på nænsom måde 2 afficerede bord lige under forreste tofte, mens resten af Bellina blev gennemgået og fundet intakt og sundt træ. Nu her 3 år senere, da vi satte hende i stand som vanligt, har vi dog fundet råd i et enkelt nærliggende bord, hvor der var en naturlig revne i træet. Chresten Barfod har lavet en midlertidig reparation, og igen gennemgået hele Bellina og fortalt os, at hun er i fin stand.

Hvert år har hun været på land ved yachtklubben i Furesøen, og det har været en sand fornøjelse at sætte hende i stand om foråret. Alle, der kom forbi, mens vi satte hende i stand om foråret, beundrede hende grænseløst. Og mange er de både, som sejlede en omvej for at komme tæt på os, når vi var ude at sjæle, blot for at fortælle os hvor smuk hun er.

Dåbsgaven til Maritimt Værksted Hal 16

Da vi er ved at være oppe i årene, begynder vi at fornemme gigt og andre småskavanker. Af den grund har vi haft hende til salg i tre år, dog uden at nogen har vist interesse. Derfor har vi besluttet os for at forære Bellina til Hal 16 i Helsingør, så hun fortsat kan fremstå som en smuk og velholdt båd.