ØPL for Klassiske Motorbåde
Kom til kapsejladsen Øresund på Langs
med din klassiske MOTORBÅD!
Ja du læste rigtigt ! din gamle smukke træmotorbåd er inviteret med til Øresund på Langs
Tilmeld klassisk motorbådKapsejladsen Øresund på Langs afholdes nu for 6. gang og hvert år har der været nye tiltag. Det gælder også i 2024, hvor vi som noget nyt inviterer klassiske motorbåde til et særligt løb med indlagte opgaver. Det blive et brag af en sejlerfest på Øresund. Så skynd dig at melde dig til. Jo før jo bedre i forhold til vores planlægning.
Klassiske motorbåde i Sundet: Som led i at samle de klassiske træbådsmiljøer og skabe fællesskaber inviterer vi klassiske motorbåde med til Øresund på langs. Der vil blive udarbejdet særligt program for dem med præsentationssejlads og poster og vi glæder os til at se om det er et initiativ, der trækker entusiaster til.
Kapsejlads for smakkejoller. I samarbejde med Foreningen til Sprydstagens Forevigelse på Nordkysten, inviterer vi alle smakkejoller til egen kapsejlads med start i Humlebæk kl. 11.00 og mål med de øvrige fartøjer ud for Snekkersten. Flere af de helt små fartøjer har givet udtryk for, at der var for langt fra Svanemøllen til Helsingør, så vi er rigtig glade for dette nye samarbejde.
Vi har bestilt plantebaseret kost, så englene synger og 200 sultne sømænd og kapsejlere går glade til fest. Til den store festmiddag lørdag aften har vi lavet en super spændende aftale om plantebaseret kost. Det har vi fordi vi får flere og flere forespørgsler om det fra vores deltagere, og fordi vi gerne vil følge de gode opfordringer fra TS kolofonmøde om at afprøve formater, der gør vores fællesskaber om sejlads endnu mere grønne og bæredygtige.
Programmet for dette års Øresund på langs.
Fredag den 11.8.2023 er der samling i Svanemøllehavn og en kapsejlads der starter lige på og hårdt kl. 18.00. Det er Kjøbenhavnske Træsejlere der arrangerer Kapsejladsen. Efter sejladsen er der servering og fredagshygge i K.A.S klublokaler, Jomsborg.
Lørdag går turen fra Svanemøllen til Helsingør, første start går kl. 9 og der vil være mål ved Snekkersten Havn. De klassiske Motorbåde vil have deres egen anderledes konkurrence og smakkejollerne har start i Humlebæk kl. 11.00. Når bådene anløber Helsingør Havn, vil Kronborg kanoner saluterer og der vil være speak fra Fyrskibet om det enkeltes fartøjs særkende og historie.
Hvis du vil opleve dette smukke skue fra land, når alle anløber havnen, så kom til Helsingør lørdag eftermiddag. Her vil der fra Fyrskibet være taler, shanty, arbejdende maritime værksteder, udstilling og sejlads med gæster i smakke og ro joller i havnen. Vi har en forventning om at alle fartøjer er kommet i havn senest kl. 16. Der bliver rigeligt at kigge på, så kommer du ikke med et fartøj, så tag til Helsingør og tag imod trosserne, når der lægges til.
Lørdagen, sluttes i hal 16 med et brag af en fest, og som noget helt nyt, vil den bestå af en meget lækker vegetarisk menu. Vi har lyttet til en masse evalueringer og besluttet at udfordre de gamle vaner og tankesæt. Der vil være præmieuddeling og et godt band, der får os ud på dansegulvet.
En anderledes kapsejlads.
Søndag går første start kl. 10 på uformel gentlemen-kapsejlads, tilbage til København. Der sejles fra Historisk Havn i Helsingør baseret på omvendt respitberegning, så de langsomste både sætter fra kajen først og de hurtigste til sidst. Målstregen er ud for fiskerihavnen i Svanemøllebugten. Systemet sørger for, at vi alle ankommer nogenlunde samtidigt. Deltagende både kan eventuelt aftale at bytte gaster, så der er mulighed for at sejle en anden båd på tilbageturen end på udturen
Vi håber at se en masse Øresunds sejlere også fra Sverige. Det særlige ved Øresund på Langs er at BRUGSFARTØJER sejler side om side med LYSTFARTØJER og i år med de FINE TRÆMOTORBÅDE og LOKALE SMAKKESEJLERE. Vi tror på mangfoldigheden og glæden ved at sejle sammen.
Øresund På Langs afholdes i samarbejde med Kjøbenhavnske Træsejlere, K.A.S, TræskibsSammenlutning, DFÆL, og FtSF
Hal16 har fået ny hjemmeside, hvor det er nemt at tilmelde sig og man kan nu også betale med MobilePay.
Mette Brask, Koordinator Historisk Havn, Helsingør
kan kontaktes på sms 6058 1138
Sammen skubber vi motorbådene i gang på ØPL!