Sjægten YODA

Sjægten stammer oprindelig fra den norske østkyst og blev (efter Vesterhavets gennembrud til Limfjorden ved Aggertange i 1825) indført til fiskeri i den vestlige del af Limfjorden.

Den største udbredelse havde sjægten fra ca. 1850 til 1920 hvor den blev brugt til snurrevodsfiskeri i Limfjorden vest for Løgstør. Denne specielle form for fiskeri blev opfundet i 1848 af husmand og fisker Jens Væver fra Krejbjerg i Salling.

Denne Limfjordssjægt er en tro kopi af den sjægt der i 1909 blev bygget af møllebygger Niels Dam i Sillerslev på Mors og originalen kan i dag ses på Fiskerimuseet i Esbjerg, hvor Carl Nielsen har lavet de tegninger der ligger til grund for denne sjægt.

Uden anden faglig baggrund end 3 weekend kurser afholdt af Finn Nielsen på Limfjordsmuseet i Løgstør startede Jens Axelsen i foråret 1999 byggeriet af sjægten i en villahave i Hillerød. I efteråret 2000 blev den nybyggede sjægt søsat i Marbæk, fik navnet Yoda og deltog for første gang i Hjarbæk Sjægte Laug’s VM i 2001.

Yoda har flere gange været tilbage på Limfjorden til VM i Hjarbæk samt besøgt havnen i Sillerslev og deltaget i kapsejladsen ved Jegindø ”Æ Fywerhus ror-cup”.

Mest har Yoda dog sejlet i Roskilde fjord og har bl.a. besøgt Vikingemuseet i Roskilde hvor de har bygget en kopi af Fursjægten Lilly. I 2018 fik Yoda plads i HAL16 her i Helsingør og er i vinterens løb blevet istandsat og malet med ” hjemmegjort ” linoliemaling og fra sommeren 2019 har Yoda fået sin nye plads i Historisk Havn Helsingør.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Maritimt Værksted Hal16
Privatlivspolitik overblik

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige. Læs mere om vores Privatlivspolitik