Henrik købte Dannebrog af Anders Øborn i Marts 2020. Anders havde haft båden siden 1988 og passet meget godt på den.
Båden hedder Dannebrog fordi den enten er bygget af en dansk bådebygger, eller første ejer var dansk, men i hvert fald er køl, stævne og spanter rejst hos Sörensen i Västerås 1950. Overbygning, cockpit og aptering er lavet af en amatør (vel den første ejer). Det var en almindelig fremgangsmåde for både bygget ”on a budget”, altså at et værft byggede skroget, og at ejeren selv færdiggjorde båden.
Båden er tegnet til at sejle på Mälren som er en indsø, derfor egner den sig best til let vejr.
Om Klassen:
Mälar klassen blev skabt 1933 som et mere økonomisk alternativ til de stadig dyrere og mere ekstreme skærgårdskrydsere. De skulle være mere solide end de store skærgårdskrydsere, derfor er overhang for og agter ikke så voldsomt. For at gøre klassen (relativ) billig at deltage i, er den reguleret.
Mälar klassen er stor og aktiv med udgangspunkt i Västerås hvor der ligger over 10 stk. på samme bro. http://m-batsforbundet.se/
Båden hedder Dannebrog fordi den enten er bygget af en dansk bådebygger, eller første ejer var dansk, men i hvert fald er køl, stævne og spanter rejst hos Sörensen i Västerås. Klædningen mener Ander´s er lavet på Neglingevarvet (det ligner deres måde at planke op på). Overbygning, cockpit og aptering er lavet af en amatør (vel den første ejer). Det var en almindelig fremgangsmåde for både bygget ”on a budget”, altså at et værft byggede skroget, og at ejeren selv færdiggjorde båden. Glasfiberbådene er alle numre over 100
Om nuværende ejere og formålet med båden:
Henrik Burchardi og Dan Junker ejer båden der ligger i Rungsted havn (5.73).
Vi forsøger at holde båden som en klassisk båd, men afviger fra klassereglerne ved f.eks. at have gennemgående sejlpinde i storsejlet. I 2023 øger vi garderoben med en Gennakker – der var vist ingen der tænkte på sådan et sejl da klassen blev skabt.
Målet er at have en båd der er let og hurtig at sejle.
Om arbejdet i HAL16 2022 / 23
- Skandæk skal have yderligere 4 lag lak.
- Bund renskrabes og olieres med Selder grundolie.
- 160 meter nåd limes med mahognylister.
- Alle stød under vandlinien luses ud.
- Bund spartles, primes og males.
- Beslag til Gennakker etableres.
- Lænsestagbeslag erstattes med blokke og tov.
- VHF antenne flyttes til mastetoppen.
- Motorbeslag forstærkets.
- Fribord males hvis tiden tillader.
- Dækket males.